Derfor er en cykelcomputer en god investering

Bike gps

Er du fritidscyklist, eller vil du gerne i gang med at følge et cykeltræningsprogram, kan det være en rigtig god ide at anskaffe dig en cykelcomputer. En cykelcomputer gør cykelturen mere sjov, og gør også at du nemt kan følge med i dine fremskridt. Cykelcomputeren kan måle på en lang række ting, såsom puls og forbrænding og naturligvis antal nedlagte kilometer. En cykelcomputer varierer meget i pris og behøver ikke koste alverden. Læs mere her.

Fordele ved en cykelcomputer

Er du fritidscyklist, som blot cykler, fordi du nyder en god frisk cykeltur, kan du med en cykelcomputer nemt opgradere din fritidscykling til at få noget mere seriøs motion ud af dine ture. En cykelcomputer kan måle, hvor langt du cykler, hvor hurtigt/langsomt det var for dig at nedlægge distancen samt måle puls og forbrænding. Du kan på den måde sagtens starte i det små med blot at holde øje med, hvor langt du egentlig får cyklet på en almindelig tur for derefter at begynde at sætte små mål for dig selv. Cykler du som del af et træningsprogram er cykelcomputeren nærmest uundværlig. Med en cykelcomputer kan du udfordre dig selv og nemt følge med i dine forbedringer.

Præcis cykelcomputer med GPS

En cykelcomputer kan fås med og uden GPS-funktion. En cykelcomputer med indbygget GPS koster lidt mere end cykelcomputere uden, men til gengæld får du en meget præcis og pålidelig cykelcomputer, som du kan stole på. De fleste af fremtidens cykelcomputere indeholder GPS, så prisen på cykelcomputere med GPS vil over den kommende tid måske falde lidt. Udover at GPS’en gør cykelcomputeren pålidelig og præcis, gør den også cykelcomputeren ledningsfri, hvilket er en stor befrielse. Cykelcomputere med ledning og magnet på forhjulet kan nemt komme i vejen og sidde at forstyrre. Nogle cykelcomputere kommer desuden med en smart app, som fungerer sammen med cykelcomputeren, så du på din smartphone nemt kan følge med i dine fremskridt, uanset hvor og hvornår du har lyst. De cykelcomputere der er kompatible med en app, gør det også let at dele træningen på sociale medier, hvor du kan opfordre andre til at tage med dig ud at cykeltræne.

Simpel montering

Langt de fleste cykelcomputere er efterhånden så optimerede, at de ikke kræver meget fra dig. Du slipper med langt de fleste cykelcomputere for at skulle læse en lang manual og med at bøvle med installation og montering. Ved langt de fleste skal du blot placere cykelcomputeren i den cykelholder, der følger med, og så er du i gang! Nemmere bliver det ikke.

Andre ting en god cykelcomputer bør indeholde

En cykelcomputer bør være vandtæt, hvis du cykler, uanset hvordan vejret er. Ikke alle cykelcomputere er nemlig vandtætte, og det er derfor en god ting at være obs på. En cykelcomputer med indbygget ur kan også være en rigtig praktisk ting, og igen er det ikke noget, der er indbygget i alle. Størrelsen på displayet på cykelcomputeren har indvirkning på, hvor let det er at aflæse data, mens du cykler – overvej derfor med dig selv, om du vil følge med på displayet, mens du cykler, eller om du hellere vil kigge på dataen efter cykelturen.

Leave us a Message